Kan selv et pigebarn jeg lov at vælge faa,
Med omsigt og forstand vil da til værks jeg gaa.
Jeg skyr et flygtigt sind; en grim er ogsaa slem;
Jeg deler ej min seng og livets sorg med dem.
For en letfærdig tøs
jeg altid gøs;
Kolde snærper lokker mig
Til elskov ej.
Jeg vælger ej en glut i tidligst ungdomsvaar;
De vise véd, for plov kun slet en kvie gaar.
En moden, voxen mø jeg heller favne gad,
Der føler elskovs lyst med mig i lige grad.
Er furet kvindens kind af dybe rynkers net,
Har alderdommen sne paa haaret stænket tæt,
Jeg droges ikke hen til hendes visne skød,
Om end i purpur klædt sin alder trods hun bød.
Alt, hvad jeg ønsked, jeg vandt:
Kærlighed liflig og god, elskov livsalig jeg fandt.