Fr. Moth (1861–1930)

Hesten, den gejstlige herre mig skænked, er halvblind¹ desværre,

Doven, naar jeg vil ride; den løber sin vej og vil bide;

Hopperne vil den bestige, den holder ej retningen lige,

Snubler paa jævneste flade, ’ og altid den kommer til skade.

Kunde dog blot sit bidsel i munden at holde den lære,

Vilde med sikrere gang sin rytter paa ryggen den bære,

Intet paa hesten at dadle da vilde med føje der være.