Fr. Moth (1861–1930)

Hvad jeg har for, hvordan jeg er stedt, og hvorledes jeg lever,

Beder du mig at fortælle. Jeg sandheden ikke skal dølge;

Ej vil jeg fare med løgn; til mit andet selv jeg jo taler.

Ærens glitter jeg vrager, begærer kun, hvad jeg besidder.

Fattigdommen og jeg har sluttet et fredeligt forbund,

Godt vi forliges, en byrdefuld gæst den synes mig ikke.

Skæbnen bevare mig, hvis den har lyst, en ager helt liden

Samt et tarveligt hus og saa mine bøger, de kære!.....

Ingen jeg misunder noget, og ingen jeg glødende hader,

Ingen foragter jeg uden mig selv, om end jeg foragted

Hver mand lige til nu og mig selv til stjærnerne hæved.

Uden bestand er jo menneskets kaar; beviser jeg har nu

Fuldeligt paa, hvad jeg er, hvis ej mine drømme¹ mig sviger:

Sig, hvad nytter det vel, at min tørst jeg i Musernes kilde

Slukker i ny og i næ, naar en stærkere tørst og en værre

Stedse fortærer mit bryst og evindelig raser i hjærtet?

Hvad kan det gavne, at her paa mit Helikon² dybt under fjældvæg

Fjærnt fra den tossede mængde jeg lér ad dens stræben og møje,

Naar jeg er træl for en møje, der nægter mig løn eller hvile?....

At herfra, hvor jeg dvæler, jeg ser medlidenheds taarer

Væde din kind (jeg har dig jo kendt gennem tider saa lange).

Men da med faderligt sind du om alt oplysning begærer,

Fører jeg nu paa dit bud med den kærligste lydighed pennen.

Intet jeg skjuler; maaske med et raad kan hjælp du mig yde,

Ogsaa det lindrer at lette sit sørgende hjærte med klager.

Ryg har en kvinde jeg vendt, højt elsket og dyrebar for mig,

Saare bekendt ved sin dyd og sit gamle, navnkundige udspring,

Hædret og prist i min sang, der har tonet vidt over verden.

Atter hun træder dog frem for mit øje, med rædsler hun skræmmer

Stolt af sin magt, og hun synes uvillig at vige fra tronen.

Kun ved naturligt behag, uden rænker, ved ukunstlet ynde

Og ved sin skønheds sødme hun fordum fængsled mit hjærte.

Alt gennem femaar tvende³ paa nakken den tyngende lænke

Havde jeg baaret med harme i hu, at i aaringer lange

Kvindeaag trykked min hals; min kraft af snigende mathed

Tæredes hen, jeg var ikke mig selv, og de ulmende flammer

Alt til mit legems inderste marv sig hærgende bredte;

Døden jeg ønsked, med møje jeg bar mine slappede lemmer.

Higen mod frihed omsider da greb mig usalige elsker;

Nu jeg mander mig op, til at tænke paa andet mig tvinger,

Medens jeg samler min kraft for at slide mig aaget af nakken.

Ak, det er svært at jage sin elskede bort fra et herberg,

Hvor hun har levet i aaringer ti! mod saa mægtig en fjende

Kæmper den svage kun slet. Men jeg voved et angreb, og bistand

Fik jeg fra Gud, som styrke mig gav til aaget at løse.

Ham jeg skylder, at sejren blev min i den farlige fægtning.

Men, skønt saaret, hun lægger dog haand paa sin flygtende slave,

Bruger som angreb sorgen⁴, de yndigt straalende øjne

Giver hun ild, der er skjult⁵, og de lifligste pile til vaaben.

Ak, hvor tit, naar jeg vakled paa vejen, som nys jeg betraadte,

Bragtes til fald jeg af hende! Hvad nu? Hvor finder jeg atter

Midler til værn? End haardere baand hun mig atter bereder.

Flugten griber jeg, hvileløs rundt jeg flakker i verden;

Adrias bølger, det tuskiske hav under stormen jeg pløjer;

Uden frygt til den gyngende baad betro’r jeg mit hoved,

Som jeg fra aaget har løst; hvad frygteligt fører vel døden

Med sig for mig efter alt, hvad jeg led, og da livet jeg hader?..

Lang tid vared min vildsomme færd⁶. Alt afstanden virked:

Mindre blev sjælens ufred og frygten, smærten og vreden;

Søvnen begyndte at lukke de taarevædede øjne,

Stundom straaled et smil, en uvant gæst, paa mit ansigt;

Mindre farligt i angreb og mindre bydende viste

Alt den forladtes billede sig nu for min hu og min tanke.

Ak! hvad faar du at høre! Du selv jo vil det. Jeg mente

Vanvittig elskovs saar og dens grusomt stingende pile

Trygt nu at kunne foragte: et ar alt dækkede vunden,

Smærten undte mig fred omsider. Saa slutted jeg rejsen.

Men til døden tilbage jeg kom; saa grusom en skæbne

Fulgte mig, saaledes førte vildfarelsen mig og mit hjærte!

Næppe betraadte jeg stadens grund, der min elskede huser,

Før end sorgernes byrde fra fordum atter sig vælted

Ind paa mit bryst, og den grusomme sot mig greb som en smitte.

Hvad skal jeg sige? Hvor finder jeg ord til at skildre, hvorledes

Atter taarerne flød? Hvem tror mig? Hvor kan jeg i verskunst

Klarligt vise, hvor ofte til bønner om døden min smærte

Drev mig, hvor ofte den fristet mig har til handlinger grumme,

Hvilken ulidelig møje mig tabet af friheden voldte,

Som maatte vindes paa ny? Saa standser jeg. Men da omsider

Lænkerne faldt (de sidste), som hvilede tungt paa min nakke,

Hele mit haab jeg satte til flugt. Vist aldrig en styrmand

Saa har for skærene gruet i nattens timer, som jeg nu

Gruer for hendes aasyn og ord, der kan hjærtet bevæge,

Hovedets guldhaar, halsens sne med de funklende perler,

Skuldrenes smidighed⁷, øjnenes lys, der straaler saa lifligt.

Selv om det volder min død. »Skal for tredie gang mine bønner

Falde til jorden ved det, jeg forbrød, for Gud at fortørne?

Maatte mig times at hænge en sønderbrudt aare i templet

Eller en rest af mit vaade gevandt! Et voxbilled vil jeg

Vie til tak, der viser mig selv paa en elfenbenstavle

Ydmygt knælende ned«.⁸ Mens slige bekymringer altsaa

Fyldte mit sind, mens alt jeg med omhu prøved og vejed,

Fjærnt paa den ensomme kyst jeg øjned en frelsende klippe⁹,

Som for en skibbruden mand mig tjenlig tyktes og sikker.

Herhen satte jeg kursen; nu skjult mellem bjærgenes kløfter

Tænker med graad jeg paa tiden, der svandt, ak, aaringer mange!

Dog, hun forfølger mig atter, gør retskrav gældende, træder,

Naar jeg er vaagen, for øjnene frem¹⁰, og med truende miner

Tit under søvnen hun skræmmer mit sind og forstyrrer min hvile.

Ofte (det lyder utroligt) ad trefold lukkede døre

Trængte hun ind i mit kammer i midnatstimen og kræved

Trællen tilbage, tryg i sin ret; men en isnende rædsel

Greb mig, i hele mit legem fra alle aarerne strømmed

Pludselig blodet for hjærtets borg at forsvare og værne.

Var da nogen traadt ind med en lysende kærte, han havde

Fundet mig liggende gyseligt bleg (det tror jeg til visse),

Visende sælsomme tegn paa et sind, der gyser og bæver.

Op jeg farer af søvnen med skræk under strømmende taarer,

Ud af sengen jeg springer, og før Tithonos’s hustru¹¹

Sender sit blik fra den lysende vogn, der bringer os dagen,

Vandrer jeg bort fra mit hus, hvis kamre har skuffet min tillid,

Gangen jeg retter til skoven og bjærgene, ser mig tilbage,

Spejder omkring mig, om hun, der for at forstyrre min slummer

Kasted sig over mig nys¹², skulde møde mig atter paa vejen.

Næppe vil tiltro skænkes mit ord, hvis frelse jeg finder

Ud af de farlige snarer: Hvor tit har i skovenes dybder,

Fjærnt fra menneskers færden, en mørk og uhyggelig tykning

Eller en enligt staaende eg hendes billede vist mig!

Stundom steg hun (saa syntes det) op af en rislende kilde,

Eller hun straaled fra skyerne frem eller svæved i luften;

Stundom ud af en klippe hun traadte med liv og med aande,

Saa at jeg standsed af rædsel og fod ej voved at flytte.

Saa jeg trues af elskovs garn, alt haabet er ude,

Hvis den almægtige Gud fra slig en forfærdelig malstrøm

Ikke mig redder og slider mig ud af svælget paa fjenden,

Saa jeg i dette mit skjul i det mindste kan sikkerhed finde.

Herom nu slut. Men mere du vil. Saa hør da i korthed

Her min beretning om dagenes gang og om livet, jeg lever:

Simpel kaal er min føde, der krydres af sult og af arbejd,

Naar jeg har fastet, fra sol staar op, til aftenen rødmer¹³.

Tjeneste gør mig min karl¹⁴; mig selv foruden er hunden,

Trofast som faa, mit selskab, thi stedet skræmmer de andre:

Elskovs lyst og dens vaaben, Cupidos flammende pile,

Savnes jo her, mens gærne den bor i de yppige stæder.

Muserne, længe landflygtige, fandt i min ensomme vaaning

Atter et hjem; kun sjældent jeg huser en gæst ved min arne:

Ene man kommer jo hid for vidundervældet¹⁵ at skue.

Knap én gang eller to under mit étaarige ophold

Her i den Lukkede Dal¹⁶ var vennerne samlede om mig:

Jeg er dem kær, men stedet imod. Dog sender de gærne

Breve herud; om mig kun de taler i nætterne lange

Foran kaminen, om mig kun ved sommer i skyggerne svale;

Baade ved nat og ved dag er det mig, deres samtale gælder.

Samvær tilstedes ej; de gruer for skoven og sneen,

Kosten her ude de vrager, thi stadens exempel har smittet:

Alt har de yppighed lært. Men jeg, der har nøjsomhed kaaret,

Svigtes af vennerne kære, de trofaste tjenere svigter;

Kommer af venlighed nogle, betragter de mig som en fange,

Siger et trøstens ord og forsvinder. Bønderne undres

Over en mand, der nydelsen skyr; lyksaligheds tinde

Er den i deres bevidsthed; hvad véd de om glæder som mine?

Jeg har en anden nydelse kær, jeg har venner¹⁷, men skjulte,

Som af mangfoldige sekler fra verdens talløse lande

Sendes mig, straalende højt ved de herligste gaver, ved sproget.

Krigens og fredens kunster; kun lidet de kræver, en afkrog

Blot i en tarvelig vaaning, og ingen befalinger møder

Vægring hos dem, de altid er nær, men træthed og lede

Volder de aldrig, de kommer og gaar, som jeg ønsker og byder.........

Ofte paa afsides steder jeg tilbringer dagen alene;

Pennen jeg har i min højre, den venstre maa holde papiret¹⁸,

Medens mangfoldige tanker i stadig vexlen mig fylder.

Tit, naar jeg grublende vandred, en liden kvidrende sangfugl

Har min opmærksomhed vækket og brat forstyrret min tanke.

Nødigt ser jeg, at nogen mig møder paa sti under løvhang,

Eller at nogen med dæmpet røst sin hilsen mig byder,

Da jeg er fængslet af andet og sysler med arbejder store¹⁹.

Stilheden her i den vældige skov indsuger jeg salig;

Hver en lyd den forstyrrer, undtagen naar floden den klare

Risler i sandet, hvad eller en luftning slaar mod papiret,

Eller jeg versene læser med dæmpet nynnen i taktslag.

Skyggen, der strækker sig langt af mit eget legem, helt ofte

Først mig maned til opbrud og minded om tiden til hjemfærd;

Stundom nødte mig natten til hjem fra marken at vandre;

Aftenstjærnen viste mig vej, saa jeg tornene undgik,

Eller Diana²⁰ der lyser, naar Phøbus synker i døden²¹.

Saadan jeg lever og virker; hvis sorgernes tynge forlod mig,

Fuldt ud lykkelig var jeg og født under gunstige stjærner.