Frydeligt med jubelkor
Hilses vaarens komme;
Svalen mælder trindt paa jord:
„Frostens tid er omme!”
Land og hav og lundens træ’r
Herligt prydes fjærnt og nær,
— Nye skabnings-under!
Kraft paa ny vort legem faar,
Lægt er nu hvert hjærtesaar
I de glade stunder.
Jordens rige blomsterpragt
Skovens grønne smykke,
Fuglesangens tryllemagt
Fylder os med lykke;
Havets storme rased ud,
Luften hærges ej af slud,
Duggens perler rene
Samler solens straaleglans
I en dejlig perlekrans
Rundt paa græs og grene.
Hvor dog Gud er god og vis!
Hvor er verden fager!
Hvor dog alt til Herrens pris
Aand og tanke drager!
Han har stort og smaat paa jord,
Urten, som paa marken gror,
Form og farve givet.
Efter nat vi dagen nu
Hilse vil med frejdig hu,
Takke Gud for livet.