15. Glæde over DanmarkMel. af C. Mortensen.Rosen blusser alt i Danas Have,liflig fløjter vist den sorte Stær,Bier deres brune Nektar lave,Hingsten græsser stolt paa Fædres GraveDrengen plukker af de røde Bær.Morgenlandets Søn i Kaaber langebag sin Vifte gisper efter Luft;han har spraglet Fugl, men ingen Sang;hjærteløse Møer med gyldne Spange,store Glimmerblomster uden Duft.Kunde du ved Guld og Sølv at lovekjøbe dig en nordisk Kvindes Tro,kjøbe dig et Pust fra Søens Vove,kjøbe dig et Ly af Thules Skoveog en Kløvermark til Middagsro!Fattig Mand, som pløjer danske Lande,ryster Æbler af sit eget Træ,har en kraftig Arm, en kløgtig Pande,Korn paa Marken, Mælk i sine Spand,Kvien staar i Græsset over Knæ.Ja, vor danske Jord er sommerfrodig!der er Kræfter ved det danske Brød;derfor er den danske Mand saa modig,derfor var Normannens Kniv saa blodig,derfor er den danske Kind saa rød.Under lyse Bøg den danske Bejlermed sin herligvoxne Pige gaar;over deres Hoved Maanen sejler,Svanen i det klare Vand sig spejler,Nattergalen højt i Busken slaar!Dersom sligt for Fattigdom du tyder,Østens atlaskklædte, rige Mand!glad mit sorte danske Brød jeg bryder,takker Gud, mens fra min Læbe lyder:„Danmark er et lidet, fattigt Land!“