Niels Møller (1859–1941)

Threissa! der er nogen, som banker der. Måske

er det en af vore folk fra landet. Gå og se!

Hvem banker?

                          Det er mig.

                                              Ja hvem? Træd mere nær!

du tør vel nok?

                            Javist; nu kommer jeg jo her.

Hvem er du så?

                              Filainions moder, Gyllis. — Gå

og sig til Metrike, det var mig, som banked på.

Der kom —

                    Nå, hvem da?

                                              Gyllis!

                                        Gamle Gyllis! nej! —

Ud med dig, pige! — Hvor har da himlen ført din vej

herind til os? Nu gæster nok en gud vor jord!

I fem samfulde måneder har ingen, det jeg tror,

ja, ej engang i drømme, sandfærdig! set dig før,

min kære Gyllis, komme hen til denne dør.

Jeg har så lang en vej — mit barn! — og den er svær,

for på gaden må jeg ælte i dynd til mine knær;

jeg kryber som en flue i fedt. Og som du véd:

den sorte nat er nær, og ælde trykker ned.

    Å lad nu heller fare at lyve tiden på!

    Du, Gyllis, kunde gærne andre isønder slå!

Ja, hån mig kun, min kære! Det plejer I jo van,

I unge —!

                  Så så så! Kom ikke strax i brand!

Men barn dog, sikken tid du lever her forladt

og slider som enke din enlige seng hver evige nat.

Det er vel nu ti måneder, siden Mandris fór

hen til Ægyptens land, og han sender ikke et ord,

nej glemt dig har han og drikker nu af en anden skål.

— Der er man som i himmerig. For i fulde mål

alt hvad som vel kan tænkes, er i deres by:

rigdom og idrætspladser og solskin og magt og ry,

skuespil, unge mænd og lærde og mønt, og de har

søskendgudernes lund og kongen, som er så rar,

museion, vin og alt, hvadhelst din sjæl har kær, —

piger, ved Hades’ mø, så selve himlen bær

aldrig, når mest den pranger, så stor en stjærnehær!

en øjenslyst som de tre gudinder, der engang kom

— jeg håber ikke, de hører! — til Paris’ skønheds-dom.

Hvordan er du tilsinds? din stakkel, du har det slemt;

du sidder og varmer bænke. Her skal du leve gemt

og ældes, til asken sluger din ungdoms klare ild!

Styr du en anden kås, skift sind, og vær nu snild,

bare tre, fire dage, og giv dig uden frygt

hen til en anden ven! Man ligger aldrig trygt

blot for et enkelt anker. Kommer han til dit hjem

— han som vi alle hader — lad ingen jage ham frem! —

da vil du dadle dig selv. Og tit det vilde vejr

følger den blide bør! Og ingen aner her

den lod, som dagen bringer. Ja, og livet går

evig for fald —

                            Hvad mener du dog?

                                                              Bi lidt: der står

vel ingen der og lurer?

                                      Slet ikke.

                                                        Nu, så hør

hvorfor jeg kom herhen og hvad jeg mente før.

Gryilos — Matakine, Pataikios’ datters søn —

han har i dystleg vundet fem gange sejer-løn

som dreng i Pytho én, og to i Korinth som svend

med dun om kind; i Pissa: to, og det var mod mænd

i nævekamp; — hans formue, den er ikke fejl,

— gør ingen kat fortræd — og et urørt elskovssegl.

Det var ved Mise-festen, der fik han dig at se:

da svulmed hans indre af elskov, og hjærtet blev vildt af vé.

Nu viger han hverken dag eller nat derhjemme fra mig

og kæler for mig, mit barn! og græder og tar på vej,

og er så syg af længsel, at han er næsten død —

Å gør det, Metrike, hvad? den ene gang, vær sød,

for min skyld, barn! Og skynd dig til kærlighedens fest,

før ælde lister sig ind i smug og bliver din gæst,

og det du gør, min kære, vil bringe dobbelt løn;

han gir dig mer end du tror. Så lyd mig, hør min bøn!

Jeg ønsker dig, ved Gud, det bedste, som jeg kan!

Gyllis, dit hvide hår har sløvet din forstand.

Såvist jeg venter Mandris atter til vort land,

såvist Demeter lever — taled andre så,

jeg vilde ikke rolig have hørt derpå,

og hver, som vilde lamme min troskab, skulde lam

få lært, at denne tærskel var ikke ven med ham!

Kom ikke anden gang, kom aldrig mer med sligt

til mig, min kære! — nej, fortæl du den slags digt

for dem, der er tilfals, — i yngre kvinders bo,

og lad du kun fru Metrike sidde her i ro

og varme bænke. Ingen byde Mandris spot!

Men det er ikke ting som disse, véd jeg godt,

du har på hjærte, Gyllis . . . Pige, skyl en skål

og tag den stærke vin og øs tre, fire mål

og dryp lidt vand deri, og skænk og byd den om.

— Der, Gyllis, drik!

                                  Giv hid! Det véd da Gud, jeg kom

for festens skyld og ej at lokke dig med snak.

Og derfor var det også min sødeste vin, du drak.

Gid den må rigtig fylde din perse, datter min;

sød er den, ved Demeter! Så lind og liflig vin

som Metrikes har Gyllis ingensinde smagt.

Og lev nu vel, barnlille! . . .

                                                Hold du din dyd iagt,

min tøs! — når bare Sime og Myrtale der

må bevare deres ungdom, mens Gyllis har sit vejr.

        Ak, gid såsandt, Lampriskos! de gode muser må

        dig unde liv og lykke og helsen — tag og flå

        ham her hans ryg, sålænge til der lævnes kun

        hans lede usle sjæl et tilhold i hans mund;

        mig arme har han ødt mit hus i bund og grund

med vovespil om penge. For nu er tærning-leg

ham ikke nok, Lampriskos, det er værre vej,

han nu har lyst at løbe. — — Skolemesters gård, —

hvor jeg, så tit den sure tredivte vi nåer,

om så jeg gik og hyled med Nannakos omkap,

må punge ud med skolepenge, — kender han knap.

Men spillebulen, henne hvor slaver, som er rendt,

og sjovere er til huse, dér er han kendt. —

Og så den arme tavle, som jeg må tage fat

hver månedsdag og voxe, ligger helt forladt

ved sengen ind mod væggen. Og hvis et lille stød

han ikke skuler til den som den slemme Død,

så gør han ingen gavn, men krasser voxet væk.

Men tærningspillet ligger forvart i net og sæk

og skinner meget mer end vores salvekrus,

som vi dog stadig bruger hjemme i vort hus.

Og tror du, han kan tyde et a, når ej han får

det brølt en halv snes gange. Hans fader skrev igår

ham navnet Maron for. Hvad gør den søde sjæl?

han laved det til Simon! Så sa’ jeg til mig selv:

Du tosse, at du ikke har ladet dette drog

gå ud som æseldriver, men holdt ham til hans bog,

og venter dig en hjælp, når ælde gør dig sløv!

Og hvis hans far og jeg — den gamle mand er døv

og synet er kun snavs — engang vil ha’, at han

skal sige noget frem — som andre drenge kan —

så siver han det ud som af en sprukken spand:

»Apollon — jæger! —« Slyngel! det kan jo sågar

din bedstemoder læse, og hun er dog så bar

for lærdom som en Fryger! og mukker vi en snus,

så ser han flere dage ikke til vort hus

og skyr vor dør, men tærer på sin bedstemor,

der er en gammel kone, som ikke ejer spor;

hvis han da ikke entrer op på husets tag

og sidder som en abe og kigger ned i mag;

og du kan ikke tænke, den smærte jeg fornam

i livet, når jeg så’ det; — ikke just for ham;

men hver en sten han maser som offerbrød til smuld;

når så det bær mod vinter, må jeg sorrigfuld

betale dem med 1½ obol pr. sten;

for alle husets munde lyder da som én:

at der var Metrotimes Kottalos på spil.

Og det er sandt; så jeg må lukke munden til.

Se her: hans hele ryg er fuld af skurv og snavs;

for, som en delisk fisker, der går ud til havs

og skæmmer sig ved slidet, render han i skov. —

Han kender meget bedre de dage, der er lov,

end nogen stjærnekigger. Og tror du mon han sov,

når han vidste, I holdt fest og skolen havde fri.

Men å, såvist, Lampriskos, disse der må gi

dig alle gode ting og mange glade år,

så hug mig ham —

                                Metrotime, spar din bøn; han går

dog ikke glip af noget. — Euthias! kom her!

og Kokkalos! og Fillos! Tag mig strax ham der

og hiv ham op på ryggen! . . . I venter da vel ej

på Akesaios’ måne? . . . Jo, det er net af dig!

Så tærningspil for spøg er ikke længer nok

for dig, min lille ven, som for hele denne flok?

På spillehus! hos sjoverne! dér render dit skarn!

men du skal bli’ så myg som noget pigebarn,

så du ikke rør’ et strå! — når det er det, du vil! . . .

Min skarpe rem! min tyrestjært, hvormed jeg slår til

på dem, der må i hullet og bliver lagt i bånd, —

hid, før jeg hoster galde, og læg den i min hånd!

Nej nej, Lamprisk! jeg ber dig ved dit skæg, å hør!

ved muserne! ved Kottis! å så tag dog før

en anden end den skarpe —

                                              Du er en skidte knægt,

så ingen slavehandler vilde lyve så frækt,

at han roste dig; end ikke, om han var der tillands,

hvor musene gnaver jærn.

                                          Av, av! Lampriskos! stans!

Hvor mange skal jeg ha’ dog å, når jeg nu ber —

Spørg ikke mig om det, men gå til hende der.

Å mor! hvormange til?

                                    Hvis jeg må leve mer! —

så mange der kan ligge på din usle krop!

Av, holdt! nu er det nok!

                                          Vil du da holde op

med dine slyngelstreger?

                                      Det ved muserne jeg vil;

jeg skal aldrig gør’ ’et mer. Det sværger jeg dig til!

Det er dog en farlig tunge, du har dig der, din hund!

men giv nu blot et grynt, så knebler jeg din mund.

Jeg tier jo. Lad vær at slå mig helt ihjel.

Så slip ham, Kokkalos!

                                    Nej, nej, bliv ved og smæld,

til solen går sin vej, og flå hans arge skrog.

Men nu er han jo mere spættet end en snog.

Ja, tag så idetmindste og lad ham ved sin bog

få endnu tyve til, den bengel, — om endog

han læser meget bedre end Kleio hvert et blad.

Æ—bæ!

            Å, stik din tunge ind i biernes mad! . . .

nu går jeg hjem og mælder det til den gamle mand

og kommer så med fodjærn om et lille spand;

så skal de store muser se ham danse rundt,

fordi han var dem fjendsk, med sine ben i bundt.