Jeg véd om en Ekko, som kaldte og kaldte
— hendes søgende Klage i Skovene gjaldte.
Narciss forlængst var en Blomst i Blund,
end kaldte dog Ekko i hver en Lund.
Den gule Narciss hende høre ej kan,
den blomstrer hver Vaar ved rindende Vand.
— — Jeg kender en anden Ekko, hvis Røst
Genlyd omsider gav i et Bryst.
Narciss blev ikke en Blomst saa gul,
— han gik til Ekko i Skovens Skjul.
Han famled sig frem efter hendes Stemme,
han fandt hende dybest i Skovens Gemme.
Han favnede hende ved Bækkens Rand,
blev ikke en Blomst, men blev til en Mand.
Septbr. 1892.