— — — — — — —
Mit Maal er for saa vidt det bestaaende Samfunds Undergang, som jeg vilde foretrække denne Undergang, selv uden efterfølgende Fornyelse — altsaa ”Torpedoen under Arken“ — for Samfundets Bestaaen. Men skønt jeg ikke har megen Tro til en lykkelig Fremtid for Menneskeslægten, mener jeg dog, at der vilde være rige Betingelser for en saadan i et Samfund, hvor Privatejendom var afskaffet, almindelig Lighed indført, Kirken, Ægteskabet og Familielivet ophævede — altsaa i Hovedsagen en socialistisk Republik.
Mod dette Maal har alle fremskredne Aander siden den franske Revolution arbejdet hen mere eller mindre bevidst. Kongedømmet og Kapitalismen, Kirken og Ægteskabet har været Genstand for uafladelige og vægtige Angreb. Og dog staar det altsammen endnu, pilraaddent som det er, og staaende vil det blive, lige saa længe man lader ”Hjemmet“, Grundvolden for det hele, uantastet. Saa længe vi ikke har røget Autoritetsspøgelset ud af dette fredhellige Ly, vil det blive ved at drive sit Spil rundt om i alle Samfundets Dele. Naar først "Krigen mod de tusind Hjem“ er erklæret, saa vil vi allerede være et Stykke fremme mod det store, nødvendige Krach.
Alt, hvad der hedder ”Hjem“ og ”Familie“, vil jeg til Livs i enhver Form. ”Ræve have Huler og Himlens Fugle Reder“, men Himlens Fugle sparker før eller senere deres Yngel ud af Rederne. Det er det, jeg vil have.
— — — — — — —