Kære L.....!
Tak for dit Brev, hvortil jeg først skal bemærke, at jeg intetsomhelst vil have med din Religion af skaffe. Vorherre, eller Jahwe, eller Zeus, eller Buddha eller Vizlipuzli fri og bevare mig for at have nogen Andel i, at Verden faar en ny Vizlipuzli, eller Buddha, eller Zeus, eller Jahwe eller Vorherre at ligge paa Maven for og give Skylden for sine Dumheder. Vi har saamænd Religioner nok, og de kan vel omtrent være lige gode — eller det modsatte. En enkelt har været bedre end de andre, for saa vidt man skal dømme dem efter deres Frugter; det er Kristendommen. Den har baaret Udviklingen frem et stort Stykke Vej og virket umaadelig megen Menneske-lykke; men nu er, som Aakjær skriver, ”dette Firma fallit for længe siden,“ og Menneskeheden raver atter om i Mørke og famler efter en stor Idé, en skøn Løgn, et fjernt og genialt Blændværk, hvis Lys den kan følge et nyt Stykke af Vejen. Jeg tror imidlertid ikke, at det bliver nogen Religion, der i Fremtiden kommer til at spille denne Rolle ; snarere er jeg tilbøjelig til at mene, at det bliver den socialistiske Idé.
Det metafysiske interesserer mig mindre og mindre; mit Rige er af denne Verden. Man kan have Ærgrelser nok af sig selv og sine Medmennesker; skal man oven i Købet have ”et højeste Væsen“ at rette sine Klager og Forbandelser mod, fik man jo aldrig Tid til andet. Og forudsat, at et saadant existerer, har jeg fuldkommen nok i hans Gerninger og føler ingen Trang til at filosofere over hans Væsen; thi det kan dog være mig ganske ligegyldigt, om den Fortræd, han gør mig, skyldes Dumhed eller Ondskab, da jeg hverken er i Stand til at kurere hans Hjernefejl eller forbedre hans moralske Begreber.