Nu, Kvinde, stik din lange Naal i Brodererammens røde Silke, og bring hid mine Krigervaaben.
Kryds selv over mine Lænder de to store Slagsværd, saa at man ser deres rolige Greb rage frem over mine Skuldre.
Og medens jeg kækt løfter min Lanse, min Lanse, hvis blanke Od slaar saa smilende Saar i de besejrede,
medens jeg med Lansen i Haand ser dig paa Knæ for mig,
hægt i mit Bælte den smidige Bue, fra hvilken snart tusend hvislende Pile slynges ud, der, beskrivende en yndefuld Bue i Luften, vil fæste sig dirrende i det blødende Kød.
Og skælv nu og forføj dig herfra, ti nu kommer det skrækindgydende Ansigt, som jeg vil vise mod Fjenderne!
