Medens jeg bedrøvet arbejdede ved mit Vindue, stak jeg mig i Fingeren, og den hvide Blomst, som jeg broderede, blev en rød Blomst.
Saa kom jeg med Et til at tænke paa ham, der drog bort for at kriges med Oprørerne, det forekom mig, som om hans Blod ogsaa randt, og der faldt Taarer fra mine Øjne.
Men jeg troede at høre Lyden af hans Hests Hovslag, og jeg rejste mig glædestraalende; det var mit Hjerte, som, idet det slog altfor hurtigt, lignede hans Hests Trampen.
Jeg sætter mig atter til mit Arbejde tæt ved Vinduet, og mine Taarer broderer Tøjet i Rammen med Perler.
