Sneen er dalet løselig ned over Markerne som en Sværm Sommerfugle.
Arbejderen har stillet sin Spade til Side, og han synes, usynlige Traade sammensnorer hans Hjerte.
Han er bedrovet, for Jorden var hans Veninde, og naar han bøjede sig over den for at betro den det Saakorn, hvortil han knytter sit Haab, gav han den ogsaa sine hemmelige Tanker.
Og siden hen, naar Frøet havde spiret, genfandt han sine Tanker i fuld Blomstring.
Og nu — nu skjuler Jorden sig under et Slør af Sne.
