Du rækker mig to glimrende Perler; uagtet jeg vender Hovedet bort, blegner mit Hjerte og sitrer uvilkaarligt.
Et Øjeblik fæster jeg dem paa min Kjole, disse to klare Perler; den røde Silke giver dem rosenfarvede Reflekser.
Hvorfor kendte jeg dig ikke, førend jeg blev gift! Men fjern dig fra mig, for jeg tilhører en Ægtefælle.
Se de to skælvende Taarer i Randen af mine Øjenvipper; det er dine Perler, som jeg giver dig tilbage.
