Jeg er en Guldsmed uden Forstand
paa Marmor og malede Flader,
Stoffet, jeg arbejder i, er Guld,
Guld, som jeg svejtser og plader.
Jeg hugger og hamrer Naale og Spyd,
Ildbier springe af Essen,
og Guldet svømmer i bævende Fryd
paa Diglen under Processen.
Jeg er en Guldsmed uden Forstand
paa Marmor og malede Flader,
Stoffet, jeg arbejder i, er Guld,
Guld, som jeg svejtser og plader.