I Paktolos sank Midasguldets Plage —
hver stille Nat man ser en Kæmpehær
af spidse Lanser og af blanke Spær
fra Havets Dybder op mod Lyset drage.
Hver stille Nat der flakker Lygteskær
og Byer løfte sig med gyldne Tage,
det er Kong Midas, der er vendt tilbage
og som sin sunkne Skat mod Lyset bær.
Nu er han Digter, former Livet om,
hans Tanke hersker over gyldne Sletter;
men ingen Vin og intet Brød ham mættet
og som et Offer for en Gudedom
af Livet former han et Drømmekuld
— alt, hvad Kong Midas rørte ved, blev Guld.