Ofte har Vennerne sagt mig:
»Se, du har meget Talent
og burde have en Dollar
for hver en Linje omtrent!«
Men da jeg tjente en Dollar,
se, hvor sig Bladet har vendt;
thi for det gyldne Mammon
mistede jeg mit Talent.
Og naar de vender sig fra mig,
Vennerne, som jeg har kendt,
hører jeg ofte dem sukke:
»Bare han havde Talent!«