Alt er stille — Vinterdagen
sænket har sin Snefjældskaabe
over Markerne, der slumre
tindrende og marmorhvide.
Men hvor Skoven langsomt strækker
sig langs Hegnets blegblaa Bølge
er der røde Bær, der vinker.
Der er røde Bær, der vinker
blandt de snebedækte Tjørne,
der er Roser spredt i Sneen.
Skælvende i Aftensvale
sender Solen Purpurflammer
over Dagens blege Landskab.
O, betydningsfulde Hjerte!