For BondenDen 28. Juni 1885.Ved Folkefesten i Kærehave Skov.Ja, vi elsker dette Landetmed den lyse Dragt,sommerbroget, farveblandetom sin Skulder lagt;stærke, kærnesunde Bønderdyrker frit dets Jord,og vi elsker dem som Sønneraf vor egen Mo’r.Lad kun eders Fjenders blinde,hovmodsfulde Nidendnu Brændemærket findefra jer Trælletid.Vi har Tro paa Danmarks Bonde,véd, hvortil han dur,stoler paa hans jævne, sundeærlige Natur.I har stridt i vore Krigemed jer sejge Trods,før I kaldtes vore Lige,har I blødt for os.Eders Ros den var dog større,naar I værged kækt,hvad den vandt i ni og fyrre,vore Fædres Slægt.Nu I staar ej længer ene,over Landet udløfter Frihedstræets Grenesine ranke Skud.Men I bar dog Dagens Møjepaa jer brede Ryg,mens vi andre dvaske, sløje,laa i Slummer tryg.Vi vil Bro dér, hvor de gamlesSkillemærker stod.Land og By skal atter samles,Skud af samme Rod.I, som løfted først den tungeFremtidsgærnings Vægt,tag en Hilsen fra vor unge,frihedskære Slægt