Kender du Landet, hvor Citronen har sit Hjem?
Guldoranger gløder i de mørke Blades Gem,
Vinden vifter mildt fra en Himmel altid blaa,
hos de stille Myrter de høje Laurbær staa.
Kender du det Land? — Derhen — o, derhen
drog jeg med dig saa gerne, min elskede Ven!
Kender du Huset? Med Søjler staar det bygt,
alle Sale skinner, hvert Rum er glansfuldt smykt.
Marmorstøtter stirrer imod mig fra hvert Sted. —
Hvem har dog voldet dig, mit stakkels Barn, Fortræd?
Kender du det Hus? — Derhen — o, derhen
ønsker jeg, vi drog, du min Beskytter og Ven!
Kender du Bjærget, hvor Skyer gaar forbi?
Muldyret søger i Taagen sig en Sti.
Dybt i Kløften ruger de gamle Dragers Slægt,
Fjældskredet styrter ned med Bulder og med Vægt.
Kender du det Bjerg? — Derhen — o, derhen
gaar Vej for os begge, du min Fader og Ven!