Koncertsal. Ouverture til Tannhäuser.
Tonebrus. Revolution og Kaos:
Død og Pine, sikken Svir
for en ung livtørstende Cimbrer!
Blussende Piger og „two step“.
Rutschebane, Tunneller — :
Aa, lille Pige, hvor Kyssene
stormer som Hav i mit Blod.
Nu staar vi ud og smadrer
mange Tusind Tallerkner —
det gamle Samfund skal ramle,
et splinternyt bygges op!
Ulrich! Spil Champagnegalop!
Tivoligarde, lad Skuddene
drøne, mens Solene danser
som Tegn paa Hjerternes Blomstring!