Dunkle Minder om Urskovsnætter
slumrer end i vort Sind,
derfor tager vi gerne Granen
ved Juletider i Stuen ind;
brænder vi Lys paa Træets Grene,
er det i Stedet for Offerbaal —
kvæder vi — er det i taagede Minder
om Solhvervsfesternes glade Skraal.
Spred da nordiske Gran din dunkle,
duftende Drøm i vort Hjem —
man gennem lysende Kærter Frejas
blomstrende Vænge i Sindet frem —
fyld os med Vikingens Kækhed og Styrke,
vend vore Fædres synkende Sol,
vend vore Drifter mod Troskab og Sandhed,
o, nordiske Gran, vort Solhvervs Symbol.