hvor Tusinder Lyde summer,
og over mit Hoved, med Mellemrum
Luftbanevognene brummer.
Langt borte krummer Raketter sig
som Stjerneskud over Himlen,
brister med hundrede blamrende Lys. —
En Daab over Menneskevrimlen.
Kanonskud dirrer i Nattens Luft.
— Orchestrene musicerer —
Forbi mig vandrer Par efter Par —
man flirter og kurtiserer.
Fra Dansesalene bølger Musik
saa dæmpet som Midsommervinden —
med bævende Bryst, til Vals »Kiss of Spring«
danser hun — Londonerinden.
Hvad vil jeg i det Gøglespil?
Jeg føler mig ørkenalene!
Min Tanke vandrer en Stund paa Flugt
bort fra Letsindets Scene.
I Jylland standser min Tankeflugt,
hvor Dampe fra Engene bryder,
hvor Frøerne kvækker i Stjerneskær
og Hovslag fra Vejene lyder.