Omkring den mørke Mølle Stormen raser,
Novembernatten er saa barsk og sort.
En Sæk til Tørring flænges op i Laser,
og Trævler føres vildt af Vinden bort.
Fra Vingerne det knager og det knirker,
det hele er en voldsom Melodi.
En daarlig haspet Lug i Møllen lirker
og øger denne dystre Poesi.
Forrevne Skyer over Maanen flygter
med Iltogsfart—nej atten Meters Vind —
Paa Himlen flakker Skær fra Byens Lygter,
som spejler sig paa Møllehattens Tind.
— — — — — —
Nu slukkes Lysene bag Byens Ruder
og Stormen synger Borgersøvnen ind.