Nu staar jeg igen i mit Fødeland
og hilser den danske blaanende Strand,
og Blomsterne ødsler med Velkomstduft,
mens Lærken slaar i den dybblaa Luft.
Bekkasinerne trommer i fjerne Kjær,
Fjordbølgerne synger og Rugen dræ’r,
Naturen nynner en Velkomstsang
med fine Rytmer og sælsom Klang.
Jeg lægger mig ned bag den blomstrende Hæk,
der kvidrer en Spurv, der risler en Bæk.
Jeg stirre r dybt i den blinkende Strøm —
til alt svinder hen i en herlig Drøm.
O, Danmark, du frodigste, skønneste Jord;
min Kærlighed kan ej besynges med Ord!
Men danske Natur, hvis du skænker et Kald,
da styrk mig, at jeg kan blive din Skjald!