En Drømmers Enetale
(Høst)
(Høst)
Se, her er Somrens Danseplads,
af Røn og Hasler kranset,
hvor Glædens Ungdom har sig ind
i Fælleslivet danset.
Her saa jeg tit Par efter Par
med Elskovsrus i Sinde,
fra Dans og Spil i Maaneskin
ad Stierne forsvinde.
Og hvorfor sidder jeg da her
foruden Hjem og Kvinde,
mens mine Drømme vejres hen,
som Løv for Høstens Vinde?
Jeg var nok tung og pigesky
og ævned ej at lege —
og mine Længsler førte mig
paa Ensomhedens Veje,
hvor jeg gik rundt og drømte mig
en fjern, undselig Kvinde —
men hun var bare ikke til —
og nu er Høsten inde.
Nu blæser Vindens Fløjtekor
i Røn og gule Hasler,
mens Blade-Lig i Dødedans
Omkring paa Pladsen rasler.
Hvad hjælper det at sidde her
og knuge sine Hænder,
mens Vintermørket lister nær
og Somrens Glans forbrænder.
Nej, rejs dig op min syge Sjæl
og dans til Høstens Fløjter
med Sorg og Død, som dansed du
med vilde, drukne Tøjter.
Ja, dans — imens de røde Røn
i Smerte sig forbløder —
til du faar Kraft at synge, om
dit Ensomhedens Øde.