Nu spiller Lyset i den fjerne Mose —
Ved Dagens Død — paa blanke Grøfters Strenge,
mens Solen segner, som en blodrød Rose
mod Kæmpegrave bag de tavse Enge.
En fattig Hytte staar med Glimt i Rude,
hvorover Pilens Krone luder bøjet —
en Olding lig, med Haanden over Øjet;
som ser mod Solens sidste Glød derude.
Saa brister Lyset. — Himlens Hvælving falme
mens Aftenklokken synger Sørgesalmer —
Af Karlsvogn køres Dagen, mens det mørkner,
med Skyer i Følge, bort til Dødens Ørkner.