Der sidder en Pige og skriver
paa Rørholm Mølles Kontor
ved Vinduet ud mod en skovkranset Dal,
hvor Rørholmaaen sig snor.
Og Dalens idylliske Stilhed
har svøbt sig om Pigens Sind,
naar hun til Tider har siddet og drømt
med knyttet Haand under Kind.
Det fyldige Haar, som bølger
ned om den brunrøde Kind,
er gult, som en Blaatagskov imod Høst,
naar den bølger i Sol og i Vind.
De sælsomme Øjne kan skifte
i graalige Skær og i blaa,
de veksler omtrent som det jydske Vær
og Vandet i Rørholm Aa.
De durende Lyde fra Møllen,
Turbinen og Slusernes Strøm,
den skovkranste Dal under skiftende Skyr
har fyldt hendes Øjne med Drøm.
Jeg elsker i Skumring at standse
i Skjul bag de blæsende Træ’r,
naar Pigen sidder med Haand under Kind
og Mørkningens Drømme er nær.