Stundom jeg sælsomme Drømme faar,
naar Lyde fra Strømmen mit Øre naar
af tunge Turbiner, der gaar og gaar,
Dynamoers Syngen og Hamre, der slaar.
En Menneskealder i Tiden frem
skimter jeg ude bag Engenes Em,
Bygninger store og Bygninger smaa
ligge langs Strømmen af Gudenaa:
Og herfra ser jeg spændt ud en Snor
i Luften, henover Jyllands Jord;
henover Landet og ind gennem By’n
gnistrer det fra den af blaalige Lyn.
Jernveje krydses i hver en Krog,
befærdet af lette, elektriske Tog,
og gennem Nætterne springer der frem
hvidlige Lys fra de Tusinde Hjem!
— — —
Jeg sidder alene paa Rørholm Bro
til Dans langt borte de spille.
Der er Høstfest ovre i Rørholm Kro.
ellers er Natten stille. —