Som naar Blæsten kruser Aaaens Strømme,
krusedes vort Sind
første Gang, vi hørte din Skalmeje
tone gennem Morgengryets Vind.
Mester, du har sunget stærkt og længe,
ildnet op vort Mod;
lig en Spartacus gav du os Kraften
til at bryde Lænken om vor Fod.
Mester, Karlekamrene fik Ruder,
Lys og Luft og Sol —
og nu toner dine Folkesange
ud fra Gydens Hus og Hedens Bol.
Se, dit Navn skal lyse gennem Tider,
som en natlig Bavn.
I din Sang skal Fremtidsslægter svøbes,
som et Værn mod Trældom, Nød og Savn.