Det er Nat og jeg vandrer langs Sortedamssø
der der flimrer i Lygternes Skær —
det drypper af Vaar, naar Natvindens Sus
gaar gennem Dosseringens Træ’r.
Jeg standser og lytter; mangfoldige Skrig
fra Trækfugleskarernes Hær.
Mit Hjerte svulmer; min Sjæl gaar paa Flugt
med dem til de jydske Kær.
Jeg vandrer og vandrer, og det er Nat;
min Vilje og Sjæl er to —
Min Sjæl vil hjem til de jydske Kær,
min Vilje paa Nørrebro.