I Morgen er jeg femten Aar!
Men det er alt for lidt endnu.
Jeg tænker ofte paa med Gru,
hvor langsomt Tiden den dog gaar.
Ja Livets Vej,
hvor er den trang;
det undrer mig
saa mangen Gang,
at jeg holdt ud
til nu.
I Morgen! — aa jeg brænder op
af . . . jeg véd ikke selv af hvad;
det ulmer i min Sjæl og Krop,
det gør mig baade angst og glad.
I Fjor da gav
han mig et Kort,
men siden tav
han, det var haardt.
Hvad mon jeg faar
i Aar?
Og mon han kommer? Hvis det skér
— mit Hjærte sprænger vist mit Bryst
saa ved jeg næsten ikke mer.
Jeg føler, aa I hans Arm . . . en Lyst
saa sær, saa vild,
et saligt . . . nej,
en syndig Ild . . .
Han fri’r til mig.
Jeg hvisker: ja!
Hurra!