Nu tindrer Stjærne ved Stjærne,
og intet Tavsheden bryder,
før Hundeglam fra det fjærne
her ind mellem Bankerne lyder.
Den dybe, rungende Gøen
stiger og daler, den lægger
ud over Marken og Søen
en Trolddom, kalder og ægger.
Den kalder de elskende sammen
ved Stenter, paa ensomme Stier.
Med Længsel ved Hundenes Glammen
en Karl paa Kæresten bier.
Med Venus slaar Jupiter Følge,
Rimtaager Fuldmaanen fjæle,
og Stævnemødet de dølge,
og vidt lyder Hundenes Mæle.