Jeg rider hjem fra Ploven
under Klokkelyd saa vide.
Solen straalekroner Skoven
ude fjærnt i vestre Lide.
Lavt over Græsset klinger
endnu Lærkens glade Kvidder,
og igennem Luften svinger
sig en spillende Hob Midder.
Og Faareflokken blander
sine Bræg med Klang af Klokken,
indtil Lammene de lander
under kaade Spring hos Flokken.
I yndig Solbjærgsrødme
ligger Markerne og dufter,
daarer med Skærsommer-Sødme,
svalt og læmpeligt det lufter.
De gamle, spredte Hytter
er nu ligefrem saa kønne.
Ak, til Efteraaret flytter
Pinsepudset og det grønne.
Med Køllen dundrer Drengen
Tøjrestagen ned i Grunden,
Pigen kører hjem fra Engen
med sin Malkevogn og Hunden.
Ved Barmen har hun stukket
en Dusk Blomster, blaa og røde,
lilla, gule, nylig plukket
til en Ven, hun snart skal møde.
Dagens muntre Toner møder
Aftenmelodien stille.
Solen i Godnatkys gløder,
Lærken slaar endnu en Trille.