Saa mange Døgn før Kørmes Lærken slaar,
saa mange Uger efter skal den tie.
Det siger alle her, nu ind mod Vaar.
Om det slaar til, er ikke godt aa vi’e.
Som Minders Duft i gamle Gemmers Ved
nedarvet Folketro dog stadig hænger
ved jævne Hjærter, selv hvor klar Besked,
Vidskabens Straaler, ind i Hjærnen trænger.
I Morges, lidt før Mørket det gav Slip,
tre-fire Dage efter Kyndelmisse,
da hørte jeg de første Lærkepip
— og følte Vaarens Kryst fra Fod til Isse.