De sorte Skove suser.
Alt er saa længe siden. —
Mit Hjerte sig beruser
i dyb og angstfuld Viden.
Mit Hjerte sig beruser
i dyb og angstfuld Smerte.
Jeg ved en Drøm, som bruser
dybt inde i mit Hjerte,
om disse dybe Skove,
med hemmelige Stier,
hvor Nattens Fugle sove,
og kun du staar og bier.
Men Skoven bare suser.
Alt er saa længe siden. —
Mit Hjerte sig beruser
i dyb og angstfuld Liden.