Det stormer i de vilde, sorte Nætter.
Nu vil en Gud sin Vælde rase ud.
Men hvem er denne Gud, som ingen gætter,
og hvad har de forskyldt, de sorte Nætter,
at denne Gud vil aldrig hvile ud —?
Jeg ser, det er en Gud — men ser ej Guden.
Jeg ser, det stormer — men ser ikke Stormen.
Jeg ser den sorte Nat — den Nat, jeg elsker.
Jeg føler med den, hver Gang Natten skælver.
Vi er af samme Blod, vi to, der skælver.
Og hver Gang Natten skælver — skælver jeg.