Elskede, ser du, hvor Mørket forsonende
glider i Nætterne ind?
Høstnattens Hymne strømmer fuldttonende
gennem mit undrende Sind.
Elskede, hører du Tonen fra Havet,
Sangen om Sorg og om Død?
Bølgen maa eje en Harpe begravet
dybt i sit lønlige Skød.
Skoven har lænet sit lyttende Øre
tyst mod den talende Jord.
Hvad om det Evige vil den faa høre
nu, medens Nætterne gror?
Elskede, ser du bag Skyernes Graanen
skimtes en lysende Lød?
Ved du, histoppe har hemmeligt Maanen
hævet sin høstlige Glød?
Ræk mig din Haand, at vi sammen kan møde
Natten, som nu bliver til —
Mørkets Forjættelse — Dagen, der døde —
Timernes evige Spil.