Nu lider Dagen saa graa og trælsom,
og Sindet bliver saa trist og tungt.
De rives fra mig de mange Timer.
Ak, alt, som synes saa skønt og ungt,
det rives fra mig! — Jeg kæmper for det,
jeg strider for det i Dagens Jag,
til Natten kommer, saa mørk og ensom,
og ingen Løn fik den lange Dag.
Dog Haabet ulmer, det aander stadigt,
det følger med mig i Dagens Gang.
— Gud naade den, der har lagt i Graven
sit sidste Haab, og sin sidste Sang!