Elskede, du sover, mens Bølgerne de slaar.
En maa til at vaage over dit og mit.
Selv om ogsaa Hjertet kræver Liv og Vaar.
En maa til at sørge, naar Sorgen kræver sit.
Elskede, du sover igennem onde Aar.
Bølgerne de brydes og Skummet lyser hvidt.
Dybest i mit Hjerte forbløder Liv og Vaar.
En maa til at græde over dit og mit.