De røde Roser staar og gløder nu —
som stod og gløded før. — Ak, husker du?
Jeg staar, opfyldt af Dødens tunge Gru,
og kommer fjerne Rosers Glød i Hu.
Ak, hvad er Liv og hvad er Form og Glød? —
Et Liv er endt, en Form gaar mod sin Død.
En Glød staar atter tændt et stakket Nu. —
Men evigt lever Mindets røde Gru!