Hedens ensomme Palme,
fattige Birk, du hvide,
syng for mig Dødens Salme,
den om Efteraarstide.
Syng med din blide Stemme
Salmen om sildige Dage.
Syng, saa jeg aldrig kan glemme
din skælvende Stemmes Klage.
Fattige Birk, du hvide,
intet er svært som at falme.
Intet er tungt som at vide,
nu synges den sidste Salme.
Stormen er over din Krone,
ryster de spinkle Grene.
Livet vi alle maa sone.
Alle i Døden er ene.
Tak for din grønne Sommer
Tak for de hvide Minder.
Alt, som lever og kommer,
skælver og dør og forsvinder.
Fattige Birk, du hvide,
krymp dig i Nætternes Øde.
Nu er det Efteraarstide,
nu gaar vi Vint’ren i Møde.