Vil du vide lidt om min Ensomhed,
da hør efter:
Det gule Skrig blev til for min Skyld —
og Mørket for at skjule mig,
og den klamme Taage elsker mit Ansigt.
Jeg selv elsker intet:
Had er mit Leje
og Uro mine Hænder,
og mit Hjerte gribes af Væmmelse ved intet!
Hvad skal jeg gøre?
Skal jeg grine til Kloden revner?
Eller skal jeg nøjes med at række Tunge ad Maanen?
Saadan sidder jeg her hver Nat.
Satan selv har det ikke saa ondt!