Jeg ved, hvem jeg er.
Stormen har sagt det
og de store Skyer.
Og det hemmelighedsfulde Mørke,
som hviler foran Maanen,
har hvisket det til mig.
Skoven har ogsaa sagt det,
saa der er ingen Tvivl:
Jeg er Smerten,
den store Smerte,
der lever evigt,
og forbander sig selv.
Rastløs vandrer jeg
med mine store, urolige Hænder
over Verden.
Jeg ser alt
og ved alt.
Saadan er mit Liv:
En tusindfold Graad.