Kæreste, var du en Stjerne,
da var du mig mere nær.
Jeg kunde se dig hver Aften
over min Haves Træer.
Men du er blot ingen Stjerne,
og du har mig slet ikke kær.
Og Skyerne flakker saa mørke
mod Høstmaanens hvide Skær.
Og Stjernerne stirrer saa kolde
fra Himlens talløse Hær.
Ak, ingen kan vide min Længsel,
og hvem mit Hjerte har kær.
Ak, var jeg blot selv en Stjerne
over min Haves Træer,
jeg fandt dig maaske, hvor du færdes —
fjernt fra min Længsel her.