Tys! Det mørkner over Stien.
Himlens blide Ansigt blaaner.
Og den store Maane daaner,
daaner elskovssygt i Natten.
Og mit Hjerte ler i Natten,
mens jeg haster hen ad Stien.
Og den store Maane smiler,
smiler til min unge Elskov.
Alle Stjerner, I skal vide,
at han venter her ved Vejen. —
Skin kun, Maane, over Stien,
at jeg ser min Ven i Natten.