Mens Sneen dryssed,
vi bar dig bort.
Jeg undredes over,
den ikke var sort.
Oppe fra Kirken
en Klokke klang.
Jeg undredes over,
den ikke sprang.
Over min Smerte
gled Dagen lang.
Jeg undredes over,
hver Times Gang.
Og Natten gæsted’
mit øde Hus.
— Jeg undredes over
Stilhedens Sus.
Jeg sad og lytted ...
— Om nogen kom —
Jeg undredes over,
min Stue var tom.
Da skælved mit Hjerte,
det slog i Hast.
Jeg undredes over,
det ikke brast.