Jeg elsker dig!
Jeg vidste det ikke før.
Men jeg elsker dig nu.
Alt hos dig, elsker jeg:
Dine grimme, lyse Øjne,
dit tynde, melankolske Haar,
og dit hæslige Slips,
ja, selv dine Negle,
dine gravbrune, grimme Negle
elsker jeg
med en heftig, øm Elskov.
Jeg vil at du skal dø.
Jeg vil det langsomt og sikkert.
Dagen vil komme.
Jeg venter den Dag
med en heftig, øm Venten.
Da skal jeg ikke længere møde
dine grimme, lyse Øjne,
dit tynde, melankolske Haar,
og dit hæslige Slips.
Ja, selv dine gravbrune, grimme Negle
slipper jeg fri for.
Alt slipper jeg fri for,
naar du er død,
ogsaa for min modbydelige, barmhjertige Elskov.
Herre! jeg er vanvittig!
Jeg er vanvittig over min Elskov.
Sænk et sort Mørke over mig
og lad mig ikke se mig selv,
mit hæslige, røde Selv!
Over mig stinker Maanen.
En langsom, gul Stinken
ned i mit Ansigt,
mit stakkels hæslige Ansigt,
som Elskov har vansiret.
Herre! se i Naade
og lad mig dø,
før jeg dræber ham, jeg elsker!
Herre! jeg er vanvittig!
Jeg er uværdig til din Naade!
Omkring mig lurer Mørket.
En sort Os af Mørke.
Herre! Herre!