Ingen Blomst jeg elsker
under det aabne Hvælv
som den saftige Løvetand,
den ligner Solen selv!
Og naar dens Sol er falmet
med alle dens Straaletunger,
saa danner Blostret en Rede
med flyvefærdige Unger.
Pust Ungerne a f Reden,
saa flyver de kækt!
Løvetandsunger — flyv langt af Led,
flyv langt du nye Slægt.