Der var en Klokke,
der vilde kime,
der var et Urværk,
der vilde staa,
men Klokken tav
i den rette Time
og end maa Uret
bestandig gaa.
Vor Smedelærling,
der vilde messe
og kendte Præsten,
som helst var fri,
maa stadig staa
ved sin Mesters Esse,
mens Præsten gaar
til sit Sakristi.
En Flue monne
for Døden grue
en Digter ønsked
sig død i Krig,
en Dag han kvased
den stakkels Flue,
blev samme Dag
selv udødelig.