Skade ved vort Driveri
løber Vejen os forbi.
Vejen over Stok og Sten
løber mellem vore Ben,
o hvor lystig, o hvor fri!
Vejen løber os forbi
ud i Verdens Trylleri.
Gennem Sommer, Vinter, Vaar
den til Verdens Ende naar,
o hvor lystig, o hvor fri!
Vej farvel. Afsted! Afsted!
Tag vor bedste Hilsen med.
Dog du er vor gode Ven,
kommer bag vor Ryg igen,
o hvor lystig, o hvor fri!